Danmark har løsningen til en ny Dansk HVDC energiinfrastruktur der fungerer som et MEGA HVDCBATTERY.com fra Skagen til Tønder "Plug in og forbrug On demand" Men i et HVDCBATTERY.com skal vi bla. bruge Brint til køling og af mange andre grunde, for at "Bære" op til 6GW pr. kabel samt distribuere Brint og skabe batterieffekten.
For den nødvendige udligning af "Peak" belastning, (hvor bjergrige lande og vores nordiske naboer bruger deres vandreservoir, skal vi, - og alle lande der ikke har Vandkraftværker nok, bruge Brint i vores energi-infrastruktur) .

Brint molekylet er det mindste molekyle vi kender (kendte) før nanoteknologien. Men, fra et rør eller en beholder, af den bedste kvalitet vi kender, fordamper/mister cirka 0,04% af sit LH2 indhold pr. måned,
- (Brint fordamper ud gennem beholdervægen/røret, det giver en meget stor eksplosions risiko ved evt. antændelse af et fortættet større udslip

Det er ikke bare et problem at Brint trænger igennem alle materialer vi kender, men endnu værre, at brint (brintmolekylet) findes alle vegne og eksisterer overalt i vores omgivelser, det har vi såmænd ikke nogen problemer med, men når vi koncentrerer brint som (Brint-Gas) eller fortætter brinten yderligere til flydende brint LH2, som fylder væsentligt mindre, så har vi et alvorligt problem med

Hydrogen-embrittlement / Hydrogen skørhed og fordi brintmolekylet er det mindste vi kender, (før nanoteknologien), vil Brint, i form af gas eller komprimeret til LH2. trænge ind i (gitterstrukturen) i alle de metaller vi kender i dag. (et stålrør opløses ganske enkelt over tid, en stålbeholder af den bedste kvalitet eroderer over tid (6 - 10 år) og Brint trænger ind i og ødelægger beholderens vitale konstruktioner
LÆS MERE OM: Hydrogen-embrittlement / Brint skørhed

Derfor var Danske Energinet, af uvidenhed, i gang med at udvikle en mega brintbombe i Ll Thorup brintlager (det gamle gaslager) der var større end den størst testede "Tsar Bomba", en brintbombe der var ca 50 megaton og 3.000 gange stærkere end bomben over Hiroshima.

Vi ved at et komposit eller en metallegering der er sammensat af (Palladium) - (blad/dråbe formede FE stål molekyler) der tættes/mættes med/til en tættere- molekylær struktur, kan løse problemet.
Vi ved også hvem der kan udføre opgaven, men vi har ikke en kvantecomputer der kan udføre de nøjagtige beregninger på en ny legerings struktur, og

det er den Danske Stat der skal løse/løfte patentet. - (sætte forskerne på opgaven)

En spaltning af Aragonite "CoCo3" med den spektakulære flade gitterformet struktur, kunne måske være løsningen
hvis det kan blandes ved høj FE temperatur - - - What if ?